Ud at se med DSB

Flere har fået rejsekort, men er ikke klar over, at det af og til koster mere at benytte kortet, end hvis de købte en billet / betalte via mobiltelefonen.

Du kan sammenligne priserne på DSB’s hjemmeside:

Pris med f.eks. online betaling. Der er flere forskellige priser. Klik på knappen med Pris, for at få den oplyst. Nederst på siden kan du se, hvad det koster med rejsekort, så du kan sammenligne samme rejse.

Tinas fødselsdag

Tina syntes selv, at hun var ved at være en stor pige, så hun ville gerne lære klokken. Derfor havde hun ønsket sig et ur i fødselsdagsgave.
Selvfølgelig fik hun et.
Hendes kommentar var: Nej mor, jeg synes virkelig, at den har et tidløst design.

Tante Tulles gave

Tante Tulle var efterhånden ved at være lidt senil. Emils kusine Tina holdt fødselsdag, og Tina nåede endelig til at skulle pakke gaverne ud. Tante Tulle havde givet hende en kuvert med 300 kr., og selvom Tina ikke var så gammel, så var hun helt klar over, at det var mange penge.
Til sidst gik Tina høfligt rundt til alle gæsterne og gav et lille kram og sagde tak for gaven.
Tante Tulle kiggede lidt forvirret og sagde: – Den kan byttes lille skat.

Den kønne sne

Der er nu noget helt fantastisk ved sådan en solnedgang her om vinteren. Nede i mørket kan æbleplukker-platformen og den ene sø skimtes i mørket.

Hvis telefonen forsvinder

  • Hvis du har mistanke om at din smartphone er stjålet, kan det være smart at finde den via GPS. Hvis du har en telefon, hvor du bruger Google+ kan du gratis:
    Søge efter den via GPS
  • Få den til at ringe konstant i 5 min.
  • Sætte en ny pinkode på og samtidigt lave en besked med en knap med telefonnummer til opringning, som ikke kan fjernes
  • Slette alt indholdet på telefonen

Du skal bruge Googles enhedshåndtering.

Held og lykke

Wilhelmina og brysterne

Thomas synes ikke, at der var penge på budgettet til at Wilhelmina kunne få lavet større bryster, og han var ved at være lidt irritabel, fordi hun snakkede om det meget tit. En dag, da de var på badeværelset begge to, sagde han:
– Skattemus, jeg tror, at du får større bryster helt gratis, hvis du gnider toiletpapir mellem babserne.
– Nej. Er det rigtigt, Thomas? Giv mig lige et par stykker.
Wilhelmina gned så godt med toiletpapiret, at huden blev helt rød.
– Thomas, hvor hurtigt tror du, at det virker?
– Der går nok nogle år, vil jeg tro.
– Hvorfor tror du så, at det virker?
– Det virkede da for din røv, gjorde det ikke?

Hele slænget på museum

Pia og Wilhelmina havde endelig fået lokket herrerne og ungerne med på Christiansborg.
De fik billetter til alle, men de havde svært ved at holde masken, da billetsælgeren til sidst kiggede på Thomas og sagde:
– Så går I bare frem til næste afdeling og får revet den af.

Brunsviger a la Hansen

Denne opskrift er vores foretrukne til brunsviger. Man behøver ikke ælte med hænderne, så man risikerer ikke få for megen mel i, fordi det hele klistrer så meget. Den er let og luftig.
Ingredienser til dejen:

  • 50 g smør
  • 4 dl mælk
  • 2 store æg
  • 1 pakke gær (50g)
  • 500 g hvedemel
  • 2 tsk. sukker
  • 1 tsk. Salt

Ingredienser til fyldet:

  • 500 g smør
  • 500 g farin
  • 1 spsk. ahornsirup
  1. Smelt smørret på laveste blus i en gryde.
  2. Sluk for varmen og tilsæt mælken. Lad det stå i et par minutter, så mælken bliver tempereret.
  3. Hæld væsken i en skål. Slå de to æg ud i skålen og smuldr gæren deri.
  4. Tilsæt mel, sukker og salt.
  5. Brug elpisker med dejkroge, og lad den køre på laveste blus i nogle minutter.

  6. Lad dejen hæve lunt i en halv time.
  7. Gør bradepanden klar med bagepapir.
  8. Hæld dejen ud i bradepanden og fordel den jævnt.
  9. Sæt dejen i ovnen ved 50 grader i en halv time.
  10. Lav fyldet imens. Kog smør, farin og sirup til flydende karamel ved lavt blus.
  11. Rør i karamellen flere gange.
  12. Tag bradepanden ud af ovnen og lav flere fordybninger i dejen, så fyldet kan samle sig i “hullerne”.
  13. Fordel den varme flydende karamel ud over dejen.

  14. Bag brunsvigeren 25 minutter i varmluftsovn ved 200 grader.
  15. Den kan serveres lun eller pyntes med glasur eller pisket flødeskum, slik og flag, hvis den skal bruges til en fødselsdag.