Notifikationer fra Facebook

Mange oplever at det vælter ind med mails, og at smartphonen kommer med lyde i massevis, når man har installeret Facebook-App. Det skyldes at, Facebook sender mange beskeder (notifikationer) til dig for at orientere om:

  • Hvad dine venner har skrevet på deres egne vægge
  • Invitationer til spil dine venner spiller
  • At nogle har kommenteret på et indlæg/foto, som du tidligere har sat like ved eller skrevet noget om
  • At der er kommet beskeder til dig

Generelle indstillinger vedr. notifikationer

Mange modtager flere beskeder, end de ønsker, så heldigvis kan en del af dem begrænses.

  1. Klik på hængelåsen i højre side af topmenuen

  2. Og dernæst på Se flere indstillinger i bunden af menuen.

  3. Vælg Notifikationer i menuen til venstre

  4. Det kan anbefales at kigge på de fire hovedgrupper for indstillinger. Den første, der hedder På Facebook, vises her:

  5. Det kan anbefales at slå den øverste med lyden fra. Kig på alle indstillingerne, og hvis der er nogle, du er i tvivl om, så spørg andre. De fleste Facebook-brugere er positive og hjælpsomme mennesker.

Stop notifikationer vedr. invitationer til spil eller indlæg, som andre svarer på

I topmenuen er der vist 4 standard-ikoner. I nedenstående eksempel vises, at der er en notifikation

I dette tilfælde drejede det sig om et foto, som jeg har markeret med Like.

Da jeg ikke ønsker flere beskeder, hvis andre skriver noget om det foto, klikker jeg yderst til højre på tegnet, der viser pil ned.

Dernæst vælger jeg Slå notifikationer om dette billede fra.

Hvis det havde været en invitation til et spil, så havde jeg valgt tegnet med X og brugt muligheden for at fravælge invitationer fra det spil i fremtiden. Spil er en af de ting, jeg ikke bruger på Facebook, men andre kan sikkert have fornøjelse af det.