Oprydning på computer / flytning af filer i windows stifinder

En fil kan være f.eks. et dokument eller et billede. Nogle filer bør du ikke flytte rundt på. Det kan f.eks. være filer, der ligger under programmer.

I dette tilfælde flyttes nogle filer fra en mappe, der hedder Gemte billeder til en ny mappe, der kommer til at hedde Februar 2016.

  1. Start med at åbne stifinderen. (Hvis du er i tvivl om, hvor du finder den, så klik på tegnet med lup og skriv Stifinder.)

  2. Først oprettes en mappe, der hedder 2016. Klik en gang på Billeder ude i menuen til venstre og klik derefter på ikonet i toppen, der hedder Ny Mappe. Så er der lavet en ny mappe. Den har fået teksten Ny mappe og teksten er markere med blåt. Når en tekst er markeret med blåt, så betyder det, at det bliver overskrevet, hvis du bare begynder at skrive. I dette tilfælde er det helt perfekt. Der skrives 2016 oven, og den oprindelige tekst forsvinder. Hvis du har dummet dig, og klikket på teksten, så kan du risikere, at der f.eks. kommer til at stå 2016 Ny mappe. Hvis det er sket, må du fjerne den sidste del af teksten, så det ser pænt ud J
  3. Når 2016 er oprettet, kan der klikkes på teksten. Så kommer man ind i en tom mappe, hvor man kan oprette en ny mappe, der hedder Februar 2016. Man kan selvfølgelig også oprette Januar 2016 osv.
  4. Under Billeder og Gemte Billeder findes de fotos, der skal flyttes.

  5. Hvis du er i tvivl om, hvor noget rent fysisk er placeret på computeren, så kan du se det i linjen, der er lige over de 3 fotos. I dette tilfælde er det Denne pc og så en mappe, der hedder Billeder. Og en undermappe, der hedder Gemte billeder.
  6. Der er 3 fotos og en video i denne mappe. Jeg vælger at flytte dem alle sammen, så først trykkes på CTRL A (når man skriver sådan, betyder det at de to taster skal holdes nede samtidigt, men du må godt slippe dem igen.) Hvis du har gjort det rigtigt, så vil de blive markeret med en klar lyseblå farve.

  7. For at flytte dem, bruger jeg genvejstasterne CTRL X. Hvis det bliver gjort rigtigt, så vil den klare lyseblå farve blive mere dæmpet.

  8. Computeren husker nu, at det var de fire filer, jeg ville flytte. Nu skiftes der til destinationen, og det er Billeder > 2016 > Februar 2016

    Da mappen lige er oprettet, er den naturligvis tom.

  9. For at flytte de fire Filer, bruger jeg genvejstasterne CTRL V
  10. Nu er filerne landet det rigtige sted.

    Og jeg kan vælge at slette mappen med Gemte billeder ved at markere mappen og klikke på sletteikonet

Download fil fra Facebook-gruppe

Hvis du vil redigere en fil, der ligger i en gruppe, skal du starte med at downloade filen. Det gøres således:

  1. Klik på Filer i topmenuen.

    I dette eksempel er en del af filnavnet visket ud, men det kan ses, at det er en excel-fil, fordi typen er xlsx

  2. Klik på Filnavnet eller på Hent yderst til højre.
  3. Filen bør åbne sig automatisk. For at kunne redigere filen, skal du klikke på knappen med Aktiver redigering.

  4. Når filen er gemt, kan du uploade den. Se eventuelt vejledningen vedr. Upload

Upload filer på Facebook

Hvis du vil uploade en fil til Facebook, kan du gøre det i en gruppe således:

  1. Lav Filen – det kan f.eks. være et Word-dokument.
  2. Klik på Filer i menuen, der oftest består af Debat, Medlemmer, Begivenheder, Billeder og Filer.
  3. Klik på knappen med Overfør fil.
  4. Skriv en tekst. Det kan f.eks. være noget i stil med: Du er velkommen til at redigere filen. Hvis du ikke kan det, så skriv dine rettelser herunder, så sørger vi for, at det bliver ændret i Filen, og så kommer der en ny version.
  5. Udpeg Filen på din computer. Facebook ændrer reglerne for fil-størrelse, men du kan altid se den aktuelle regel i vinduet.
  6. Klik på Gem og Filen vil blive uploadet. Nu kan alle se den, og på Debatsiden vil der være mulighed for at bruge forhåndsvisning, så andre kan se Filens indhold, selvom de f.eks. ikke har Word installeret på deres computer.

Når en vil være ven med dig

Andre vil hurtigt opdage, at du er kommet på Facebook, så kort tid efter, at Hunden Hansen var kommet på Facebook modtog han en mail.

Hansen vil gerne være ven med Sonja, så derfor kunne han klikke på den blå knap med Bekræft anmodning, men han var lidt nysgerrig, så han valgte se alle anmodninger.

Nu blev Hunden Hansen glad. Han var lige startet på Facebook, og hvis han klikkede på Bekræft ved de 5 personer, så havde han allerede 6 venner der nu. Læg mærke til det røde 5 ved de to personer i topmenuen.

Da Hunden Hansen kun blev oprettet for at lære jer noget om Facebook, var det vist på tide at skrive noget om det, så andre ikke følte, at de blev snydt.

Find en ven på Facebook

Hansen vil gerne være ven med Claus, så han klikker på Tilføj ven.

Så skifter teksten.

Når Claus har accepteret, så kan det ses i topmenuen.

Klik på de to personer.

Herunder vises fotos og navn på nogle af den nye vens venner, som man kan bede om at blive ven med, hvis man har lyst.

Opret en profil på Facebook

Start med at oprette dig selv.

 

Opret profil på www.Facebook.com på PC, eller brug App Facebook på smartphone, tab, iphone eller ipad.

I dette eksempel bruges profil for Hunden Hansen. Den bliver selvfølgelig slettet, når vi er færdige.

Hunden Hansen modtog herefter en mail.

Vi klikkede på Bekræft din konto, og så er Hunden Hansen oprettet. Dernæst bliver der mulighed for at indtaste mobilnummer. Du bestemmer selv, om du vil indtaste dit telefonnummer.

 

Hansen kan ikke tale i telefon, så det springer vi over.

Billeder på Facebook-profil

Når du klikker på dit eget navn øverst i venstre kolonne, kan du se dine profiloplysninger.

Hunden Hansen starter med at sætte et foto ind ved at trykke på OK.

Dernæst klikker vi øverst i venstre hjørne for at indsætte et cover-billede. Da Hunden Hansen ikke har fotos endnu på sin Facebook-profil, så overfører vi et foto.